Om Klinikken

  

charlotte100x100Charlotte Bülow 
Speciallæge

 

nina100x100Nina  
Sygeplejerske

 

bente100x100Bente  
Sygeplejerske

 

Charlotte Bülow

Født 1968

Uddannet læge fra Københavns Universitet i 1995. Studieophold i 1994 på kirurgisk afdeling, Gweru Provincial Hospital, Zimbabwe.

Uddannet på kirurgiske afdelinger på hospitalerne i  Holbæk, Gentofte, Bispebjerg og  Glostrup. Ansat som speciallæge på henholdvis Glostrup, Bispebjerg og inden min start i speciallægepraksis 1.5.2013 på mave-tarmkirurgisk afd. C, Rigshospitalet, hvor jeg udover at varetage kirurgiske opgaver også blev bredt uddannet i traumekirurgi (certificeret traumekirurg).

Jeg har som sideuddannelse i andre  specialer  været ansat på medicinsk, ortopædkirurgisk, gynækologisk-obstetrisk, urologisk, brystkirurgisk og hjerte-lungekirurgisk afdeling.

Speciallæge i kirurgiske mave-tarmsygdomme i 2009 og i kirurgi i 2011. 

Jeg har gennem årene været forfatter og medforfatter på en stribe videnskabelige artikler om forskellige mavetarm-kirurgiske emner, primært om arvelig tyktarmskræft.

Jeg er medlem af Lægeforeningen, Dansk Selskab for Ambulant Kirurgi, Dansk Kirurgisk Selskab, Danske Kirurgers Organisation, Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi samt Danske Læger mod Kernevåben.

 

Nina

Født 1956

  • Uddannet korrespondent i engelsk og spansk 1975
  • Uddannet sygeplejerske 1984,  Skt. Lukas Stiftelsen
  • En årrække sygeplejerske på Mave-tarmkirurgisk afdeling og Akut kirurgisk modtageafdeling, Gentofte Hospital.
  • Operationssygeplejerske, kirurgisk operationsgang, Gentofte hospital 1995-2005
  • Kirurgisk Speciallægeklinik ved speciallæge Io Christoffersen fra 1995-2013
  • Kirurgisk Speciallægeklinik ved speciallæge Charlotte Bülow fra 1.5.2013

 

Bente

Født 1957

  • Uddannet sygeplejerske 1982, Frederiksberg Hospital
  • Ansættelser på flere københavnske hospitaler herunder flere på Intensiv afdeling og Skadestuen på Amager Hospital og Rigshospitalet
  • Operationssygeplejerske på Amager Hospital i 4 år med speciale i mave-tarm kirurgi
  • Hjemmesygeplejerske i 4 år på Amager
  • Sygeplejerske på Intensiv afd., Dr. Ingrids Hospital i Nuuk, Grønland i 3 år
  • Sygeplejerske i ambulatoriet/endoskopiafsnittet på  Mave-tarmkirurgisk afdeling c, Rigshospitalet  i 12 år
  • Specialuddannelse som sårsygeplejerske
  • Kirurgisk Speciallægeklinik ved speciallæge Charlotte Bülow fra 1.5.2013


klinikken 5Beliggenhed

Klinikken er centralt beliggende på Frederiksberg Allé 21 A, st. - tæt på Sankt Thomas Plads og Vesterbrogade. Klinikken ligger på hjørnet af Haveselskabetsvej. Ved siden af klinikken ligger en mexicansk restaurant, La Fiesta Mexicana.

 

Det kan være svært at finde P-pladser i området,
så kom i god tid


Man kan parkere på Frederiksberg Allé og på sidevejene. Vær opmærksom på, at området omkring Kingosgade er Københavns kommune, hvor der skal betales for parkering.  Der er to timers gratis parkering på hele Frederiksberg, hvilket normalt er rigelig tid til et besøg i klinikken. Ved parkering udover 2 timer opkræver kommunen betaling. Du kan læse mere om parkering på Frederiksberg på kommunens hjemmeside, eller orientere dig på parkeringsstanderne i området.


Tilsyn

Der føres tilsyn med klinikken med jævne mellemrum for at sikre et højt sikkerhedsniveau for patienterne og en lav risiko for fejl og utilsigtede hændelser. Seneste tilsyn blev foretaget af sundhedsstyrelsen d. 29. september 2015. Se seneste rapport her.

DDKM akkrediteret lille logoAkkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel er en akkrediteringsordning for alle praktiserende læger og speciallæger. Formålet er at sikre en relativ ensartethed i behandlingen på de enkelte klinikker og at standarden i behandlingen og i forhold til patientsikkerheden generelt er på fornuftigt højt niveau.

Klinikken har gennemført denne akkreditering i oktober 2016 uden bemærkninger. Du kan se certificeringen af klinikken her.

Kontakt & Adresse

Speciallæge Charlotte Bülow

Frederiksberg Allé 21a st.
1820 Frederiksberg C.

Tlf.: 38 19 20 26
Fax: 39 62 59 93

This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
www.kirurg-charlottebulow.dk
Kontakt os via Cure4you

Billeder af klinikken

Åbningstider

Mandag:
Tirsdag:
Onsdag:
Torsdag:
Fredag:
Lørdag:
Søndag:
08.00 til 16.00
08.00 til 14.00
11.00 til 17.30
08.00 til 16.00
08.00 til 14.00
Lukket
Lukket

Telefontider

Mandag:
Tirsdag:
Onsdag:
Torsdag:
Fredag:
Lørdag:
Søndag:
09.00 til 14.00
09.00 til 14.00
11.00 til 16.00
09.00 til 14.00
09.00 til 14.00
Lukket
Lukket
DDKM akkrediteret lille logo
 
JoomShaper